Menu

Faste træningsbane til holdene

image
08. august 2016 kl. 19:53

Hej alle trænere
 
Efter ønske fra flere trænere har Bo og jeg lavet en træningsplan, hvor alle hold har fået faste træningsbaner. Via baneoversigten, så i kan se banenumrene. Hvert hold har mindst 1 hel bane til rådighed en gang om ugen.

8-mands holdene deler nogle gange en bane med et andet hold. Men kun en træning om ugen.

Hvert 5 mands hold har mindst 1 stk. 5 mands bane til rådighed hele træningen. Bane 3D er aldrig optaget, så den kan man deles om.

Hvis i mangler mere plads end 1 bane til f.eks. stationstræning, så er der masser af plads rundt om de opkridtede baner. Hele området mellem klubhus, stadion og multibane er altid ledigt. Desuden er hele området med 3 bold baner (bane 2) kun i brug mandag, onsdag og torsdag fra kl. 16.30 - 17.30. Bandebanen ved siden af klubhuset er kun i brug til fast træning torsdag fra kl. 16.30 - 17.30.

Bane 4B og 4C vil blive brugt til kampe - primært tirsdag og torsdag - bane 3A, 3B og 3C vil aldrig blive brugt til kampe om torsdagen. De dage, hvor der ikke spilles kamp på bane 4B og 4C - er man også velkommen til at træne her, hvis det er nødvendigt. Men husk, at bane 4C og 4B ikke permanent kan holde til, at de bruges til træning.

Seniorherrer træner tirsdag og torsdag kl. 19. Så længe det er lyst, så træner de på banerne i ”Andst”. Derefter træner de foran klubhuset på lysbanen. Og her skal vi alle huske, at hvis man flytter mål under en træning, så flytter man dem på plads igen efter endt træning.

Både baneoversigten samt oversigten over træningsbanerne vil blive hængt op på opslagstavlen i klubhuset.

Input eller kommentarer er meget velkomne. Vi har lavet dette på baggrund af jeres ønsker.  Så sig endelig til, hvis noget er uhensigtsmæssigt for jer. Dog senest fredag den 12. august 2016. Sammen kan vi gøre en forskel.

Bemærk at banerne først i næste uge (uge 33) vil blive kridtet op som på baneplanen. Vi har nemlig vores LB mini cup i den kommende weekend.

P.S. Bring venligst budskabet videre, hvis jeg skulle have glemt nogen...

 

Med sportslig hilsen

Bo og Mette

Baneoversigt

Træningsplan

 

Luk