Menu

Nyhedsbrev efteråret 2018

image
07. oktober 2018 kl. 20:06

Så er det tid for en opdatering på de mange aktiviteter, som foregår i Lunderskov Boldklub.                                                                                                                           

 

Ungdomsudvalg – Bo Laursen -  bo.lunderskov@gmail.com                                    

Endnu en gang er det lykkedes et hårdt arbejdende lille udvalg at få trænere på plads til alle hold. Tusinde tak til jer, som springer til. Klubbens ungdomshold har alle haft supergode oplevelser ved endnu et fantastisk afholdt LB Cup - for såvel store som små spillere. Tusinde tak til alle i Lunderskov, som gør stævnerne mulige.

 

Der er startet hold op for årgang 2014, du finder flere oplysninger om holdet her på hjemmesiden.

 

Tider for Indendørstræning i Lunderskov Hallen er endelig faldet på plads. Alle klubbens tider er i brug, så der bliver tryk på Lunderskovhallen i vinter.

 

Engagerede og positive forældre har en kæmpe betydning for særligt klubbens ungdomsarbejde. Det er meget glædeligt at en række forældre har meldt sig på U15 drenge, som arrangører af den traditionelle udenlandsrejse for klubbens ældste hold.

 

Seniorudvalg – Cathrin L. Hansen – cathrindaniel@hotmail.com

På seniorsiden er der godt gang i turneringen. Der er desværre lidt udfordringer med at få nok spillere, når skal spilles seriekampe hos herrerne. Seniorerne har haft kursus i dommerjobbet, så de fuldt klædt på til at dømme ungdommens kampe. ”Hyggefodbold” er i fuld gang på klubbens baner, har du lyst til at deltage i totalt uforpligtende fodboldtræning er du MEGET velkommen. Du finder oplysninger om tid og sted på Facebook og på klubbens hjemmeside. Seniorfest afholdes 3. november i hallen – der er nedsat arbejdsudvalg. Har du idéer eller vil du give en hånd med, så kontakt Cathrin.

 

Kampfordeler - Mette Løgstrup – mlogstrup@hotmail.com                                        

HUSK du kan følge alle klubbens kampe på DBU´s hjemmeside og app. Der er ny organisering og dermed tilmelding til indendørsturneringer og stævner. Så er du i tvivl om dit hold er tilmeldt for vintersæsonen, så kontakt Mette.

Den nye opbrydning af årgange i august skaber en del uro og sætter den familiemæssige logistik på prøve. Vi undskylder og vil give vores erfaringer videre til JBU. Til gengæld skulle opbrydningen gerne betyde at de unge mennesker oplever mere lige fodboldkampe.

 

Kiosk – Bo Laursen - bo.lunderskov@gmail.com          

 

                                                                 

 

Sponsor og indkøb – Martin Winther – martinwinther@stofanet.dk                            

U11 drengene har været flittige med salg af lodsedler, så der er en pavillon på vej til dem. Har du lyst til at støtte anlæggelsen af en ny legeplads og samtidig få chancen for at vinde gavekort til byens butikker, så kontakt Martin, han sælger lodsedlerne!

 

HUSK at vælge en af vores sponsorer, når du handler og ikke mindst fortæl sponsor, at din henvendelse skyldes deres støtte til LB.

 

Klubhus og baner – Simon Andersen – nomis_77@yahoo.dk                                   

Kolding Kommune er orienteret om at aircondition på taget skal efterses og at græsområdet, som bliver benyttet til parkering er meget ujævnt.

 

Nogle af klubbens baner er pt meget bløde grundt store mængder regn. Det har derfor været nødvendigt at lukke enkelte baner. Hold dig venligst orienteret på skærm og tavler i og ved klubhuset. Tusinde tak fordi du også er med til at skåne vores græs, så vi også får gode baner i næste sæson.

 

Økonomi og kontingent – Thomas Sørensen - thomas@30647603.dk

Opkrævning på kontingent sker automatisk via det betalingskort, som du har tilknyttet dit/dit barns medlemskab. Så vær opmærksom på, at hvis du får nyt kort bliver kontingentet ikke betalt og du modtager automatisk en ny mail, hvori du bliver bedt om at indtaste nye kortoplysninger.

I uge 42 er nogle af klubbens baner lånt ud til en hollandsk klub, som er i Danmark på træningslejr.

 

Lørdag rejser bestyrelse og ungdomsudvalg til DBUs træningscenter i Tilst ved Århus. Her får vi inspiration og hjælp til at nytænke vores ungdomsarbejde. Vi glæder os til i løbet af efteråret at kunne invitere nye og friske kræfter ind i ungdomsudvalget, så vi sammen kan skabe de bedste forhold for spillere og trænere.

 

Skrevet 1. oktober 2018 af

Dorte Møller Vistesen – mvistesen@hotmail.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luk