Menu

Nyhedsbrev Juni 2019

image
09. juli 2019 kl. 08:52
Sommerferien nærmer sig og vi kan allerede takker alle trænere for en fantastisk indsats i første halvdel af denne sæson. Tusinde tak fordi I bruger så mange timer på alle vores børn og unge i Lunderskov. En stor tak for det flotte fremmøde ved både ungdomsafslutning og Gråsten Cup.

Ungdomsudvalg – Bo Laursen -  bo.lunderskov@gmail.com                       

Nu er der dømt sommerferie efter et rigtig fint forår med masser af aktiviteter. En fin ungdomsafslutning med både grill, kagemænd og is og et hyggeligt og meget varmt Gråsten Cup ligger bag os. Kæmpe stor tak til alle jer, som har bidraget til disse arrangementer.

Vi har tidligere annonceret et besøg af DBU´s Pigeraket – dette er flyttet til en lørdag i efteråret, så hold øje med hjemmesiden.

Vi har altid brug for unge og voksne som trænere og holdledere, så har du tid og lyst til at tage udfordringen op, så kontakt Bo – vi støtter op med både inspiration og kurser, hvis du har lyst.

I ungdomsudvalget er Lars kommet til som nyt medlem og har du også lyst til at bidrage med dine kompetencer, så kontakt Bo.

 

NYT KLUBSAMARBEJDE MED FYNSLUND BOLDKLUB

Vi er glade for at kunne fortælle, at Lunderskov Boldklub har indgået et samarbejde med Fynslund Boldklub omkring vores U14 drenge.
Samarbejdet starter officielt her pr. 01.08.2019, og navnet bliver Team FB/LB
Træningen for holdene forgår skiftevis i Lunderskov og Fynslund og det samme med kampene.
Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet, som er til stor gavn for både spillere i Lunderskov og Fynslund.

 

Seniorudvalg – Cathrin L. Hansen – cathrindaniel@hotmail.com

Er det ikke en idé at hanke op i naboen og komme afsted til fodbold? Både klubbens oldboys og veteraner kan bruge forstærkninger. Kontakt Cathrin for mere info

Lunderskov Boldklub og Fynslund Boldklub har netop taget fat på et samarbejde om fælles hold på seniorplan. Vi forventer os rigtig meget af dette og glæder os til samarbejdet med de mange gode folk i Fynslund Boldklub. Du kan læse mere om samarbejdet andet sted på hjemmesiden

 

NYT KLUBSAMARBEJDE MED FYNSLUND BOLDKLUB

LB har på herresenior holdene indgået et klubsamarbejde med Fynslund boldklub.

Dette for at sikre, at vi fremadrettet også vil kunne have nok spillere til 2 11 mands herresenior hold. Fynslund har måtte trække deres serie 5 hold, og vi har lige med nød og næppe kunne stille et serie 6 hold, med god hjælp fra motionsfodbold og oldboys. Dette er ikke en god fremtidig løsning, så derfor har vi i seniorudvalget været åbne for et klubsamarbejde, da Fynslund kontaktede os.

Vi kan nu meddele, at vi i de 2 seniorudvalg har fået alle detaljer på plads og har sendt en ansøgning til DBU i forhold til et klubsamarbejde med virkning fra 1. august. Dette er godkendt, og vi ser frem til et godt samarbejde med Fynslund.

I denne forbindelse har vi i LB tilbud de spillere fra Fynslund, som har været interesseret i det, at træne og spille fodbold i LB her i foråret, og det er der flere spillere, som har benyttet sig af.

Holdet kommer fremadrettet til at hedde Team FB/LB og vil skiftevis spille kampe i Lunderskov og Fynslund. Så kom og støt op om vores hold.

 

BREAKING NEWS 
Vi kan også fortælle, at der i denne uge er lavet en kontraktforlængelse med Jesper, således, at vi nu har kontrakt med Jesper indtil udgangen af 2020. Jesper har været vores første prioritet idet han er en stabil, dygtig træner med rette fokus ift udviklingen og det forestående klubsamarbejde. Vi er rigtig glade for at Jesper har sagt ja til dette, og ser frem til et forsat godt samarbejde. Jimmie Sørensen har ligeledes sagt ja til forsat at være holdleder for serie 6. 

 

Samarbejde – Stephan Hansen – moellegade14@gmail.com

Der udsendes i skrivende stund tilbud til trænere, ledere og spillere om en aften med fællestræning og inspiration for U11 og U12 hold i Harte. Vi håber mange har lyst til at bakke op om dette arrangement fra fodboldsamarbejdet i Kolding Kommune (FSK)

Læs mere om samarbejde med Fynslund på ungdomssiden under ungdomsudvalg

 

Kampfordeler - Mette Løgstrup – mlogstrup@hotmail.com                        

Tilmeldinger til efterårets turneringer er på vej. HUSK du kan følge alle klubbens kampe på DBU´s hjemmeside og app.

I foråret har vi desværre på både senior- og ungdomshold betalt en del dyre bøder, fordi vi ikke har kunnet stille hold. Så hermed kommer en opfordring til, at du som spiller og forældre prioriterer dit holds kampe. Et afbud koster ikke kun penge – det skaber også skuffelse hos såvel holdkammerater som modstandere. TAK for din hjælp!

 

Kiosk – Bo Laursen - bo.lunderskov@gmail.com                                                            

Kiosk og grill vil være åben i det omfang der er personale til at passe disse. Tirsdage og torsdage samt dage med kampe prioriteres. Har du tid og lyst til enten en fast vagt á ca. 2 timer ind i mellem eller kan du hjælpe i en weekend, så hører Lene gerne fra dig. Det er IKKE nødvendigt at have erfaring – du skal nok få oplæring.

 

Sponsor og indkøb – Martin Winter – martinwinther@stofanet.dk                                 

Pakker til trænere er netop udleveret og bestillinger til øvrige frivillige er på vej, det forventes at disse ligger klar i klubhuset i ugen inden LB Cup. Så HUSK at få din bestilling hentet, så den ikke forsvinder under stævnet.

 

HUSK at vælge en af vores sponsorer, når du handler og ikke mindst fortæl sponsor, at din henvendelse skyldes deres støtte til LB.

 

Klubhus og baner – Simon Andersen – nomis_77@yahoo.dk                 

Flittige folk har netop sat vores nye resultattavle op ved opvisningsbanen. Vi planlægger en større renovering af ”kravlegården”, så vi håber en masse forældre vil møde op, når der indkaldes til dette arbejde…..

Hvis der er nogen, der kan bruge den store M-station, som står ved klubhuset, kan den afhentes efter ”først til mølle princippet”

 

Skrevet 30. juni 2019 af

Dorte Møller Vistesen – mvistesen@hotmail.com

 

 

 

 

 

 

 

Luk