Menu

Støtte til frivilligheden

image
24. juni 2018 kl. 21:20

I Lunderskov Boldklub står hverken nye baner eller bedre faciliteter øverst på ønskesedlen. Det gør ønsket om at hylde de frivillige og arrangere endnu flere aktiviteter for spillerne både på og uden for banen. Muligheden, for at ønsket bliver opfyldt, er nu rykket tættere på, fordi klubben har underskrevet en sponsoraftale med energiselskabet OK. 

Lunderskov Boldklub har som mange andre foreninger i Danmark underskrevet en sponsoraftale med energiselskabet OK. Arkivfoto.

Boldene triller, og humøret er højt på banerne i Lunderskov Boldklub, og spillerne nyder, at sommervejret har fundet vej til Danmark.

Men ikke kun det gode vejr har fået smilet frem i klubben. Det har en nyligt underskrevet sponsoraftale med energiselskabet OK også.

Aftalen er simpel. Man kan støtte klubben med 5 øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og energiselskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Lunderskov Boldklubs sponsoraftale.

Fodboldklubben får 5 øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere 5 øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte klubben med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

Sammenholdet skal styrkes

I Lunderskov Boldklub er der gang i aktiviteterne både på og uden for fodboldbanen. Flere hold arrangerer fællesspisning interne på holdene, men på længere sigt skal maden i klubhuset også nydes i fællesskab, fortæller Martin Winther Andersen, der er bestyrelsesmedlem og ungdomstræner.

"Vi vil gerne styrke det allerede gode sammenhold i klubben endnu mere og på tværs af alle årgange. Derfor arbejder vi på at lave fællesspisning for alle som endnu et supplement til aktiviteterne i klubben," siger han.

Foruden den traditionelle fodboldtræning deltager spillerne i Lunderskov Boldklub i flere stævner i løbet af året.

Klubben arrangerer hvert andet år en Champions League turnering for de yngste spillere med mikset pige- og drenge hold, mens klubbens lidt ældre spillere blandt deltager i et stævne i Gråsten hver sommer.

"Det er blevet en tradition for os at tage til stævner særligt det i Gråsten, men vi holder også vores eget Lunderskov Cup, som er blevet en kæmpe succes," siger Martin Winther Andersen og fremhæver, at det ikke var muligt for klubben at holde stævnet eller nogle af de andre arrangementer uden hjælp fra klubbens frivillige. 

"Vi sætter utrolig stor pris på vores frivillige. Uden dem kunne vi ikke lave alt det, som vi gør. Derfor glæder aftalen med OK mig også, da pengene derfra blandt andet skal gå til at kunne bevare vores store aktivitetsniveau. Det skal være nemt at være frivillig i klubben, så der må ikke mangle materialer for nogen af alle de frivillige, der hver dag yder et stort stykke arbejde for klubben, hvad enten man er træner eller hjælper til i kiosken," siger han.

Lokale aktiviteter er OK

OK er med på banen, når flere af Danmarks bedste sportsudøvere kæmper for guld. Men støtten går ikke kun til eliten. I en lang årrække har OK også støttet lokalsporten, da virksomhedens tankstationer spiller en rolle i lokalsamfundet. Derfor har det virket naturligt for OK at støtte lokalsporten.

"Lige nu har mere end 1.600 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger og hjælper med til, at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor," siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Fakta om OK og sponsoratet:

  • OK er et dansk andelsselskab, ejet af cirka 12.000 kunder og forhandlere
  • OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med olie, brændstof, naturgas, varmepumper, solceller, el, mobiltelefoni og forsikringer

OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 1.600 klubber og foreninger over hele landet. Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i SOS Børnebyerne samt Dansk Handicap Idræts-Forbund

 

 

Luk