Menu

Dagbog fra U16 pigernes tur til Holland

image
25. april 2017 kl. 21:36

 

Før dagbogen vil vi gerne rette en kæmpe stor tak til de erhvervs virksomheder der har ydet støtte til vores udlandstur til Holland. Det 1000 tak til:

WOCA Danmark, Lunderskov
Super Brugsen, Lunderskov
Bøges Biler, Lunderskov
DBU
Lunderskov Fysioterapi
BSB maskinfabrik, Lunderskov
Lunderskov Boldklub

Det har været en kæmpe hjælp for os !

Torsdag den 13 april.

I dag er dagen endelig kommet som vi har set frem til meget længe. Vores fodboldhold skal på udlandstur til Holland.
Vi har købt turen igennem Danish Sports Travel, som er vant til at arrangere sådanne ture, og derfor har været gode at have som rejsearrangør.

Vi mødtes klokken 6.15 ved LB klubhuset og afgang var 6.30. I bussen sad allerede et drenge U16 hold fra Silkeborg, som bussen havde samlet op inden os. Drengene havde allerede erobret den bagerste del af bussen, så vi tog den forreste halvdel.
Vores bus chauffører var et meget venligt ægtepar fra Nordjylland som skiftedes til at køre bussen.

Første stræk var ikke så langt. Vi kørte til grænsen - nærmere betegnet Fleggaard, hvor vi gjorde fornødne indkøb i form af sodavand og slik.
Ned igennem den lange lige motorvej i Tyskland gik meget af turen med fællessang og musik fra den medbragte højttaler. Det blev også til lidt søvn på nogle af sæderne.
Da vi krydsede grænsen til Holland, kørte vi på landevej resten af vejen. Holland er kendt for sine mange kanaler, og det er ikke uden grund. Der er kanaler langs vejene stort set alle steder, og sammen med de ny-udsprungne tulipaner gør det de små Hollandske landsbyer meget idylliske.

Vi ankom til vores vandrehjem omkring kl 18.00, og havde et par timer til at pakke vores ting ud, inden der var aftensmad kl 20.00. Det var et stort vandrehjem. Danish sports travel havde lejet hele vandrehjemmet, og der boede omkring 10 hold på vandrehjemmet. Alle hold var danske. Vores værelser bestod af et 8 personers + et 5 personers værelse til pigerne, samt et 3 personers værelse til lederne.
Aftensmaden bestod af 3 forskellige salater, samt kødboller og tilhørende sauce. Vores ophold er inklusiv morgen- + aftensmad.

Trætte efter en lang rejsedag slukkede vi voksne lyset kl 23. Pigerne holdt ud 1 time længere, inden de faldt i søvn.

 

Fredag den 14 april

Dagen i dag var uden fodbold, så der var rig mulighed for at få nogle oplevelser. Oprindeligt var det meningen, at vi skulle have været i vandland noget af dagen, men det sløjfede vi idet der var for langt, og vi ikke havde lyst til at tilbringe 2 x 3 timer i en bus, oven på gårsdagens rejsedag. I stedet kørte vi klokken 9.30 sammen med Silkeborg drengene til Amsterdam. Ved det første store shopping center vi kom forbi svingede pigerne ind, og end ikke en bænk til de voksne var at se i nærheden :-\

Da pigerne havde shoppet, gik vi lidt rundt i de små gader i Amsterdam. Turen gik forbi et tivoli hvor nogle af pigerne tog en karussel tur.
Efter en tur på Maggie Donaldssss (Silkeborg drengenes navn til Mc Donald´s) kørte vi med bussen til Ajax Stadium. Inden den guidede rundtur så vi en af spillerne fra 1. holdet som tog opstilling til selfies med en anden gruppe (som sikkert havde betalt mere end vi gjorde). Det var dog ikke Kasper Dolberg eller Lasse Schöne.

På stadion kom vi rundt i presselogen, så omklædningsrum, så museum med pokaler og gik på banen. Undervejs fik vi mange oplysninger om spillere, historien i Ajax osv. Een af historierne var fra udeholdets omklædningsrum. Det hele var holdt i kedelige grå farver, og i brusekabinen var der kun 10 brusere (der er 11 spillere på et hold). Så udeholdet kunne ikke gå i bad samtidig. Ydermere hang knagerne til jakker i en højde af ca. 2 meter. Alt sammen for at "drille" det besøgende hold :-)

Vi var hjemme lidt før vi skulle have aftensmad kl 19. Om aftenen havde lederne lavet en "kahoot" (quiz) omhandlende dagens besøg på Ajax Amsterdam Stadium. Denne blev desværre vundet af en Silkeborg dreng :-\

 

Lørdag den 15 april

I dag og i morgen spiller vi fodbold. Vi er tilmeldt 2 forskellige 1-dags turneringer, og i dag spillede vi i Wassenaar. Vejret var perfekt til fodbold, og solen var fremme det meste af dagen. Vi skulle først sætte Silkeborg drengene af på deres spillested, og kørte derefter videre til vores turnering.

Vi havde egentlig tilmeldt os en 7 mands turnering, men af uransagelige årsager viste det sig at være en 11 mands turnering. Heldigvis var vi 12 spillere med, men med 5 kampe a 25 minutter var der ikke noget at sige til, at pigerne havde lidt ømme ben om aftenen.

Nogle af de hold vi mødte var meget dygtige, og specielt imod de engelske hold havde vi det svært. Men i en super kamp fik vi hevet en uafgjort hjem, og kom fra alle kampene med en præstation som vi bestemt godt kan være bekendt. Til ovenstående skal nævnes, at turneringerne vi spiller i er U17 turneringer hvilket betyder, at vi er væsentligt yngre end nogle af vores modstandere. Vores yngste spiller er 13 år.

Der var pokaler til alle placeringer, og selvom vi havde indkasseret en del nederlag, fik vi en kæmpe pokal som selvfølgelig blev lagt på facebook med ordene: Efter 5 gode kampe kunne vi tage pokalen med os hjem i bussen :-)

Aftenen gik med hygge og pleje af ømme ben.

Søndag den 16 april

 

I dag skulle vi turnering i byen Pinjacker. Turneringen her var noget mere organiseret end i går. Vi kørte hjemmefra i morges da bussen ifølge køre/hviletid reglerne skal holde stille i 9 timer inden den må køre os til Danmark.
Vi pakkede alle vores ting og kørte fra vandrehjemmet allerede kl 8.30 for at undgå ventetid inden vi kunne køre hjem efter endt fodbold dag. Silkeborg drengene havde i øvrigt også kamp fra morgenstunden.

Ligesom i går løb vi ind i nogle meget dygtige modstandere. Bl.a. mødte vi Oxford fra England som havde ikke færre end 6 engelske ungdoms landsholds spillere på holdet. Men at spille imod dem var en oplevelse, og kampen endte i fællesdans på sidelinjen.

Vi sluttede dagen med at tage et officielt holdbillede, hvorefter vi klokken 19 blev hentet af bussen og kørte imod Danmark. Aftensmad blev indtaget hos Maggie Donaldssss ved 21 tiden, hvorefter vi kørte hele natten og var i Lunderskov klokken 05.00 søndag morgen.

Endnu en gang 1000 tak til de virksomheder der har sponseret til vores tur.

WOCA Danmark, Lunderskov
Super Brugsen, Lunderskov
Bøges Biler, Lunderskov
DBU
Lunderskov Fysioterapi
BSB maskinfabrik, Lunderskov
Lunderskov Boldklub
Lunderskov Pizzaria
Frisør Hairways, Lunderskov.



Det har været en super god tur!